Få Nerd Stuff direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Sumoshop og resten af e-commerce verdenen

Få Nerd Stuff direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Sumoshop og resten af e-commerce verdenen
  • Mand i gang med at pakke webshop ordre

Hvor nemt er det at returnere en ordre på din webshop?

Det skal være nemt at returnere en ordre på din webshop - du risikerer at miste en kunde hvis din returproces er for besværlig. Læs mere om hvorfor og hvad du kan gøre.
  • Sabrina Langvad - Digital Project Manager i Sumoshop

    Udgivet i maj 2024 af

    Sabrina Langvad
    Support hos Sumoshop

Generelt er returraten lav for danske webshops - MEN...


Dansk Erhvervs E-handelsanalyse for 2023 viser at returraten for danske webshops generelt ligger lavt. Faktisk sender kun hver 10. deres ordre retur - hvilket jo er positivt - men ... (!)

Selvom de danske webshops returrate for online ordrer generelt er lav, så viser analysen fra Dansk Erhverv også, at 26% af de adspurgte mener at det er for besværligt at returnere en vare og derfor vælger at beholde varen, selvom de egentlig gerne ville have returneret den. Det kan måske være én af grundene til at returraten er så lav som den er.

En besværlig returneringsproces kan desværre skabe en så dårlig oplevelse, at kunden ikke vælger at købe fra din webshop igen.


Så hvad kan du gøre for at hjælpe dine kunder med en nemmere returneringsproces?


Vi, i Sumoshop, anbefaler at du overvejer følgende:

  1. Sørg for at det er nemt at finde informationer om returnering på din webshop. Det kan f.eks. være via et link direkte på webshoppen. Den skal beskrive så præcis som muligt, hvad din kunde kan forvente, såfremt de ønsker at returnere et køb eller en vare og hvordan de skal gøre. Undersøgelser har vist, at potentielle kunder vælger ikke at handle på en webshop, hvis det er besværligt at returnere eller finde frem til hvordan.
  2. Medsend returseddel og returlabel, og/eller link til en returportal. Dette kan du gøre enten via en mail eller ved at inkludere en returseddel og returlabel i pakken når ordren sendes. Det kan også gøres via en decideret returportal hvor kunderne selv kan printe en returseddel.
  3. Tænk over prisen for en returnering. Den skal helst være så lav som overhovedet muligt. Overvej også, om du skal tilbyde gratis ombytninger så kunden kvit og frit kan få byttet et eller flere stykker tøj til en anden størrelse.
  4. Hold din kunde informeret under hele købsrejsen. Sørg for, at din kunde får besked, når du har modtaget returvarerne, og hvornår de kan forvente at få pengene retur på deres konto.
  5. Giv dine kunder mulighed for nemt at angive returårsag på retursedlen. Kunden skal ikke selv opfinde årsagen, men stil nogle muligheder til rådighed som kunden kan sætte kryds i. Det vil gøre det meget lettere at trække værdifulde indsigter ud af de opsamlede data.
  6. Måske har du selv noget andet indsigt. Gør brug af kundefeedback eller kundeservice henvendelser med spørgsmål til returnering. Det er meget værdifuld indsigt som du kan bruge til at få optimeret din webshop, så du undgår at bruge tid på at besvare de samme spørgsmål igen og igen.
I Sumoshop tilbyder vi flere forskellige muligheder for at hjælpe dig med returhåndteringen:

  • Det er muligt at få autogenereret en returseddel som kan printes sammen med fakturaen på ordren. Alternativt kan selve fakturaen designes, så den kan fungere som en returseddel. Det kan opsættes så det passer til jeres forretning. Kontakt os.
  • Hvis du har en integration til en fragtleverandør som f.eks. GLS eller PostNord, så kan den opsættes til automatisk at printe en returlabel sammen med fragtlabelen.
  • Det track & trace nummer som bliver knyttet til en returlabel, kan tilføjes til ordren i backend så du nemt kan tracke en ordre og/eller oplyse om dette på kundens forespørgsel.
  • Sumoshop registrerer og udsender automatisk en mail når der tilbagebetales penge til kundens kort (Kræver Sumoshop retursystem)

Det kan være en svær balance - men husk at sætte kunden i centrum


Vi er med på, at det kan være svært at balancere i mellem en nem returproces og lav returrate, men vi ved alle sammen at glade og trygge kunder har en tendens til at vende tilbage og lægge flere penge i kassen. Så, vi vil derfor altid anbefale at du sætter dig i kundens sted og gør det så nemt som muligt at være kunde i netop din webshop.

Oplever du at din returrate er højere end hvad du kan acceptere, så tag evt. et kig på vores vidensartikel om hvad du kan gøre for nedbringe den

Er du interesseret i mere Nerd Stuff?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nerd stuff i din indbakke.