Få Nerd Stuff direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Sumoshop og resten af e-commerce verdenen

Få Nerd Stuff direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Sumoshop og resten af e-commerce verdenen
  • Glad mand åbner pakke med t-shirt

Oplever du mange returordrer?

Returneringer kan være omkostningstungt for en webshop, så derfor er kan der være værdi at hente, ved at søge at nedbringe returraten. Vi kommer her med nogle anbefalinger ...
  • Sabrina Langvad - Digital Project Manager i Sumoshop

    Udgivet i maj 2024 af

    Sabrina Langvad
    Support hos Sumoshop

Kig på din varevisning og nedbring antallet af returordrer


Nogle gange skyldes returneringer, at kundens forventninger til varen ikke blev opfyldt eller at fx størrelsen på et stykke tøj var forkert. Derfor kan det være en god idé at tage et kig på hvilke oplysninger din kunde får, når kunden tilgår en vare på din webshop:
Tag et kig på din varevisning, på din webshop, og sæt dig i kundens sted. Hvad ville du som kunde forvente at kunne finde af informationer, når du kigger på en vare i en webshop?

Her er en tjek-liste som vi gerne vil uddybe yderligere:
  • Billeder - hvordan er billedkvaliteten og viser du nok frem af varen på de billeder der er på varevisningen?
  • Størrelsesguide - hvis du sælger tøj eller sko, er det så muligt at se en størrelsesguide som hjælper kunden med at vælge den korrekte størrelse?
  • Materialeinformation - Informerer du om hvilket materiale dit produkt er lavet af og er oplysningerne korrekte?
  • Kundeservice - Tilbyder du nem adgang til kundeservice, såfremt din kunde sidder med spørgsmål til en vare eller en størrelse?
  • Specifikationer - Har dine varer særlige specifikationer som skal uddybes for at give kunden et bedre overblik over varen?
  • Beskrivelse - Sørg for at dine beskrivelser er fyldestgørende og informerende. Prøv at balancere i mellem længde og relevans.

Billederne på din webshop er vigtige


Billedvisningen af dit produkt er et af de vigtigste midler du som webshopejer har for at vise dit produkt frem. På en webshop har kunden ikke den samme fornemmelse af produkter som hvis de stod i en fysisk butik, så dine billeder skal være skarpe og i god kvalitet. Gode billeder er med til at nedbringe risikoen for, at kunderne bliver skuffede over den vare de modtager og derfor vælger at sende den retur. Sælger du f.eks. tøj, så kan det være en idé at indsætte billeder af forskellige modeller som bærer forskellige størrelser, så kunden får en idé om hvordan produktet vil se ud på netop deres krop. Sælger du hvidevarer eller hobbyprodukter kan visningen af varen i funktion, eller i et bestemt miljø også bidrage til bedre forståelse for produktet. Videoer er også altid en god idé. Sørg også for at man kan se tydelig billede af evt. mønstre, hvis du har produkter med dette.


Giv dine besøgende adgang til en størrelseguide


Du kan hjælpe dine kunder med at vælge den korrekte størrelse ved at vise en størrelsesguide på din varevisning. Denne størrelsesguide bør variere så den passer med varernes faktiske mål. Det hjælper altså ikke noget at have en generel størrelsesguide på tværs af din webshop. Gør det så nemt for din kunde som muligt at se størrelsesguide for netop det produkt de sidder og kigger på - med andre ord, lad vær med at vise størrelsesguide for trøjer på en varevisning med et par bukser. Den rigtige størrelsesguide, til det rigtige produkt hjælper din kunde med at vælge den korrekte størrelse, og dermed mindskes risikoen for at kunde vælger at returnere ordren grundet forkert størrelse.


Informér dine kunder om materiale


Information om det materiale som varen er lavet af er vigtig at informere om, netop fordi kunden ikke har mulighed for at se eller mærke varen fysisk. Sælger du en kjole som er i 100% polyester, så informér om dette så kunden ikke bliver skuffet over en forventning om at modtage en kjole i 100% bomuld. Derudover kan der være allergi hensyn at tage ved f.eks. smykker hvor mange ikke tåler eksempelvis nikkel.


Det skal være nemt at kontakte kundeservice


Gør det nemt og bekvemt for dine kunder at kontakte dig når de sidder og kigger på din vare. Skriv tydeligt hvornår og hvordan de kan kontakte kundeservice, såfremt de har spørgsmål til en vare. Husk også notere de spørgsmål som kunden har, så du kan tænke det ind i et fremtidigt setup. Kundernes henvendelser giver dig rigtig god indsigt i hvor du kan forbedre og optimere din webshop.


Uddyb dine varer yderligere med specifikationer


Hvis du sælger varer, som eksempelvis elektronik eller hvidevarer, kan du med fordel uddybe alle de specifikationer, der følger med fra producenten, så dine kunder kan skabe sig et overblik over den pågældende vare. Specifikationer er en nem og hurtig måde at vise hvad kunden kan forvente af varen og giver et godt overblik.


Sæt tid af til at lave gode varebeskrivelser


Udover øget SEO-værdi, så skaber gode varebeskrivelser også et godt indtryk af varen overfor din kunde. Sæt lidt ekstra tid af til at udfylde dine varebeskrivelser som gerne må indeholde andet end materiale, specifikationer osv. Hvis du har mod på det, så inddrag eksempler på anvendelse af varen. Sælger du tøj, og bruger du én eller flere forskellige modeller på dine billeder, så beskriv hvilken størrelse modellen bruger. Men sørg for at holde beskrivelsen så kort og relevant som muligt - ingen gider læse en længere roman om det produkt du sælger.


Nu har du en god idé om hvad din varevisning bør indeholde, men når det er sagt, så kan returneringer ikke undgås. Vi har derfor lige et par ting mere du kan tage med i dit arbejde med at nedbringe din returrate.


Kvalitetskontrol i ordrebehandlingen


Sørg for at have en ekstra kvalitetskontrol i din ordrebehandling hvor du dobbelttjekker varernes stand samt tjekker at indholdet er korrekt før ordren pakkes og sendes til kunden. Derved kan du nedbringe mængden af returneringer grundet forkerte varer eller reklamationer. Små ting som at gøre en ordrelinje, bestående af to ens varer, i en anden farve eller med fed skrift på pakkesedlen kan gøre en stor forskel i at mindske fejlpak. Når der sker et fejlpak, så find årsagen og tag de nødvendige skridt mod at sørge for det ikke sker igen.


Returneringer kan ikke undgås


Som nævnt tidligere kan man ikke undgå at skulle håndtere returordrer når man driver webshop - men ovenstående punkter er helt klart med til at nedbringe antallet af disse. Det er vigtigt, at du som webshopejer altid har i baghovedet at det skal være nemt at handle på din webshop OG det skal være nemt at træffe den rigtige beslutning og købe den rigtige vare for lige netop din kunde.


Giv kunden mulighed for at uddybe en returårsag


Når du modtager en returnering, så sørg for at din kunde har haft mulighed for at uddybe returårsagen. Inkludér den mulighed på en returseddel som kunden modtager sammen med varerne. Når du kender hovedomfanget af retur årsagerne, så er det lettere at optimere på områder som kan nedbringe disse.
Sørg for at returårsagerne er forud-definerede til afkrydsning. Det gør det lettere at trække værdifulde indsigter ud af de opsamlede data.


At have en lav returrate er i butikkens interesse, men det er omvendt rigtigt vigtigt for kunderne, også forud for et køb, at returprocessen er let, og at retningslinier for returnering fremgår tydeligt.

Se mere om vigtigheden i at gøre returning let for dine kunder, i vores artikel om dette.

Er du interesseret i mere Nerd Stuff?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag nerd stuff i din indbakke.