Få Nerd Stuff direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Sumoshop og resten af e-commerce verdenen

Få Nerd Stuff direkte i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i hvad der sker i Sumoshop og resten af e-commerce verdenen
  • billede af 50 procent sale i butik

Prismarkedsføring

Forbrugerombudsmanden i Danmark har opdateret reglerne for prismarkedsføring. Formålet med denne artikel er at give danske e-commerce butikker en basal forståelse af de nye retningslinjer, der trådte i kraft den 28. maj 2022.
  • Thomas Elmkjær - Stifter og partner i Sumoshop

    Udgivet i november 2023 af

    Thomas Elmkjær
    CEO & partner hos Sumoshop

Nye retningslinjer


Reglerne introducerer væsentlige ændringer, som e-handelsvirksomheder i Danmark skal være opmærksomme på. Baggrunden for de i de nye retningslinjer er at sikre, at priserne præsenteres klart og ikke vildleder forbrugerne. For e-handelsbutikker betyder dette, at de skal være ekstra omhyggelige med, hvordan de kommunikerer priser og tilbud, for at sikre overholdelse af lovgivningen og undgå potentielle sanktioner.


Hvad betyder det konkret?


Et af de vigtigste områder i de nye retningslinjer for prismarkedsføring vedrører reglerne for prisnedsættelser. Du kan stadig prissætte dine varer lige som du har lyst, men alt dette handler om hvorvidt prisen på må markedsføres som en udsalgspris, der medfører en besparelse for forbrugeren. For at pris på en vare kan angives som en tilbudspris, sker det ofte sammen med angivelse af en normal- eller før-pris. Hvor handlende tidligere har anvendt fx varens normale pris som en førpris, er dette ikke længere tilladt, medmindre varen har været udbudt til denne pris i mindst 30 dage inden prisnedsættelsen. Dette betyder, at hvis en vare er annonceret på tilbud, skal den reelt have været til salg til en højere pris i mindst 30 dage før tilbudets start. Dette forhindrer at nogle butikker kunstigt hæver priserne kort før et udsalg for at skabe en illusion af en større besparelse.


30:10 reglen

Derudover, hvis en vare har haft flere forskellige priser inden for de seneste 30 dage, kan kun den laveste af disse priser bruges som sammenligningsgrundlag (før-pris eller normal-pris).
Dertil kan et tilbud højst gælde i maksimalt 10 dage - herefter vil tilbudsprisen være den nye normal-pris for varen, og kan således ikke længere markeres som et tilbud der medfører en besparelse for forbrugeren.

Undtagelser

Udover produkter med begrænset holdbarhed som fx dagligvarer, er der enkelte andre undtagelser til reglerne. De 2 primære at nævne er følgende:

  • Undtagelser ved annoncering af kampagnevarigheden (halvdelsreglen)
    Hvis kampagnens varighed oplyses på forhånd, er det muligt at have en tilbudsperiode der er længere end 10 dage. Her træder halvdelsreglen istedet i kraft. Den betyder, at tilbudsperioden aldrig må være længere end halvdelen af den forudgående normalpris-periode. Hvis en vare har haft en normalpris i 30 dage, og udsalgsperioden oplyses på forhånd, så må tilbudsperioden således vare 15 dage. Hvis en normalpris har været gældende i 10 uger, må tilbudsperioden vare op til 5 uger.
  • Undtagelser ved lagersalg
    Denne er værd at bide mærke i, særligt for tøjbranchen. Hvis en vare sættes permanent på udsalg, fx et restparti eller en udgået style, så bortfalder reglen om de 10 dage, og tilbudet kan gælde indtil varen er solgt. Dette er betinget af. at det under hele tilbudsperioden markeres tydeligt at der er tale om salg af et restparti.
Reglerne kort

  • En pris skal have været gældende i mindst 30 dage, før denne kan anvendes som angivelse af førpris der medfører en besparelse.
  • Har der været forskellige priser de sidste 30 dage, er det altid kun den laveste af disse der kan angives som førpris. Også hvis denne pris kun har været kortvarigt gældende.
  • Et tilbud kan højst vare 10 dage (tilbudsperioden). Derefter er prisen den nye normalpris.
  • Tilbudsperioden kan forlænges, hvis den erhvervsdrivende ved tilbudsperiodens begyndelse gør opmærksom på varigheden af tilbuddet eller ved en forlængelse af tilbuddet oplyser, at der er tale om en forlængelse.
  • Tilbudsperioden kan dog aldrig vare længere end halvdelen af varigheden af den periode, hvor varen har været markedsført til normalprisen.
  • Der er specifikke regler for markedsføring af priser på varer, der hurtigt forældes, som for eksempel madvarer. Her er det tilladt at have kortere normalprisperiode (14 dage i stedet for 30 dage) og en kortere udsalgsperiode (nedsat til 5 dage). Dette gør det muligt for e-handelsbutikker, der sælger sådanne varer, at reagere hurtigt på ændringer i markedet, samtidig med at de overholder lovgivningen.
  • Det fremgår nu udtrykkeligt af retningslinjerne, at et produkt ikke kan betegnes som "gratis" eller "vederlagsfri", hvis forbrugeren skal "betale" med sine data, medmindre det fremgår af markedsføringen, at den erhvervsdrivende indsamler personoplysninger om forbrugeren og hvordan oplysningerne vil blive anvendt.
  • Hvis en vare sættes permanent på udsalg (lagersalg), bortfalder reglen om de 10 dage, og tilbudet kan gælde indtil varen er udsolgt. Det skal dog tydeligt fremgå at der er tale om et restparti.

Hvad betyder dette for dig?


E-handelsbutikker bør forholde sig til de nye retningslinier. Det er ikke kun et spørgsmål om at undgå bøder og retslige skridt, men det spiller også en nøglerolle i at opbygge og bevare tillid blandt forbrugerne. At overholde reglerne kræver planlægning af udsalgsperioder, så der går mindst 30 dage mellem hvert udsalg, og at hvert udsalg højst har en varighed på 10 dage.