Konverteringsregler

Manual

Indholdsfortegnelse

Konverteringsregler


Konverteringsregler beskriver hvordan varer fra et eksternt varekatalog skal konverteres til webshoppen. Ofte kan dette ignoreres, da det hovedsageligt styrer sig selv. I tilfælde hvor der er kludder eller usammenhæng i det eksterne varekatalog, kan der rettes op på dette i denne ende. Endvidere kan der fx udtrækkes flere inddelingsniveauer (sektioner og kategorier) fra ét inddelingsniveau. Kommer der jævnligt nye varetyper ind eller virker vareinddelingen forkert, kan det være godt at holde øje med om konverteringsreglerne er rigtigt sat op.

Oversigt

Fra menugruppen Varekatalog findes menupunktet Konverteringsregler. Dette fører i første omgang til en liste over de forskellige typer af konverteringsregler.


Regler

Tryk på den enkelte relationstype fører til en liste over alle oprettede konverteringsregler for den valgte type.


Opret/Ret

Konverteringsregler styrer normalt sig selv, men kan oprettes og rettes manuelt.


Nøgle: Værdien fra det eksterne system, som der skal konverteres fra.
Konvertering: Værdien i webshoppen, som der skal konverteres til.

Et eksempel på manuel administration af konverteringsregler er fx den situation, at man i sit eksterne varelager har kategorierne "T-shirts til kvinder" og "T-shirts til mænd", men hvor man i sin webbutik ønsker at have begge to i kategorien "T-shirt", men opdelt i sektionerne "Tøj til kvinder" og "Tøj til mænd". Systemet vil automatisk oprette nøglerne, så det er et spørgsmål om at redigere disse. Under datatypen Sektioner skal nøglerne "T-shirts til kvinder" og "T-shirts til mænd" således redigeres, så de henholdsvis tildeles sektionerne "Tøj til kvinder" og "Tøj til mænd". Findes disse ikke allerede, skal de oprettes manuelt. Derefter skal nøglerne "T-shirts til kvinder" og "T-shirts til mænd" under datatypen Kategorier redigeres, så de begge peger på kategorien "T-shirts". Igen skal kategorien oprettes manuelt, hvis den ikke allerede eksisterer. Herefter vil systemet automatisk konvertere alle kommende varer som ønsket. Afhængig af opsætning vil alle eksisterende varer eventuelt også blive omkonverteret.